Sika
Kendetegn: Vægt op til 80 kg, højde 80-90 cm, længde 125-145 cm.
Sommerpelsen kastanjebrun med hvide pletter og enkelte sorte striber. Vinterpelsen noget kraftigere, mørkt gråbrun uden pletter. Kalvene rødbrune med mange hvide pletter.
Bugen gulligt hvid. Hvidt spejl. Relativt lange spidse ører. Karakteristiske høje fløjtende skrig. Kalvenes skrig kan minde om en hunds gøen.
Variation: Sommer- og vinterpels.
Forveksling: Primært Dådyr, som den næsten er på størrelse med. Sikahjorten har ikke skovl på geviret som dådyret, halsen er ensfarvet, spejlet ikke så velafgrænset og halen noget kortere. Dådyret har ikke mørke striber.
Sika har kortere snude og hovedet virker kraftigere.
Kan på afstand forveksles med krondyr og rådyr.
Biologi: Sika har brunstperiode fra september til november. Drægtig i 8 mdr., kælver midt juni. Kalven dier 4 mdr, og er kønsmoden efter halvandet år. Levetid ca 12 år i naturen.
Sikahjorten fælder geviret i marts, og dannelsen af et nyt starter i april.
Levested: Skov og åbent land.
Udbredelse: Sika blev indført omkring år 1900. Bestanden menes stabil (siden 40´erne), men ret beskeden. Der lever flokke i omegnen af Skive, Holstebro, Silkeborg, Horsens og på Djursland. På øerne begrænset til den nordlige og sydvestlige del af Sjælland. Bestandene blandes af og til med undslupne dyr fra parker og dyrehaver. I jagtsæsonen 2001-2002 blev der skudt 176 sika, heraf 131 i naturen.
Sika lever naturligt i det sydøstlige Asien, Japan og Vietnam. Dyret er indført i en forbløffende mængde lande, heriblandt Polen, Tyskland, Frankrig, England, Madagaskar,Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen
