Husmår
Kendetegn: Husmåren er ca. 70 cm lang, heraf udgør halen de 25. Vægten er 1,3-2,3 kg og med en skulderhøjde på 12 cm virker den tungere, mere lavbenet og en smule mere kluntet end skovmåren. Pelsen er mørkebrun med hvidgrå underuld, som skinner tydligt igennem dækhårene. Den karakteristiske hvide eller hvidlige halsplet løber ud på det øverste af forbenene.
Forveksling: Kan forveksles med skovmåren, der dog som regel har en gullig halsplet, der ikke strækker sig ud på forbenene. Desuden har skovmåren brunlig underuld. Husmår har desuden kortere og smallere ører og er mere lavbenet end skovmår. Det er overordentlig svært at skelne husmår fra skovmår i felten.
Biologi: Husmåren parrer sig i juli-august, hvorefter ungerne fødes ca. 9 måneder senere, omkring april. Kuldstørrelsen varierer normalt fra 2-5. Smågnavere og spurvefugle udgør hovedparten af husmårens føde, som iøvrigt er meget alsidig sammensat, idet den tager hvad det pågældende område og tidspunkt på året byder på. Især frugter og æg har formodentlig en vis sæsonmæssig betydning.
Levested: Husmåren træffes omkring bebyggelse, hvor den både på landet og i bymæssig bebyggelse kan slå sig ned i skure og udhuse og på loftet i beboelses- og sommerhuse. Træffes også hyppigt i skoven, hvor den til forskel fra skovmåren færdes meget på jorden og tager jævligt ophold i risbunker og brændestabler.
Udbredelse: Danmark er nordgrænsen for husmårens udbredelse i Europe, og den findes overalt med undtagelse af visse øer, som f.eks. Bornholm, Anholt, Læsø og Fanø. Iøvrigt strækker udbredelsesområdet sig fra Spanien i vest gennem Central- og Sydeuropa og videre østpå gennem Kaukasus og Lille Asien til Altaibjergene i Mongoliet.
Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen
