SortKrage
Kendetegn: Længde 44-51 cm, vingefang 84-100cm. Sort med brunlig glans. Øvrige kendetegn, incl. størrelse og kropsbygning, som Gråkrage (se denne).
Variation: Hybrider af Gråkrage x Sortkrage er ret hyppige, især i overgangsområderne (f.eks. i Sønderjylland). De ligner Gråkrage med reducerede og ofte mørkere grå indslag samt grove pletter i overgangen mellem gråt og sort. Har undertiden blot svag antydning af grå partier.
Forveksling: Råge, Ravn. Måske Allike.
Råge - Sortkragen kan i flugten let forveksles med Råge, men har (som Gråkrage) lige afskåret hale, mens denne er kileformet hos Råge – Sortkragen har forholdsvis stive og ikke dybe vingeslag og ydermere kortere vinger end Råge. Desuden har Sortkragen et højere, mere ensartet tykt næb, som bøjer kraftigt nedad mod spidsen. I øvrigt er overnæbbets underkant ind mod mundvigen mere lige (bøjer lidt opad hos Råge), næbbasis og mundvig er ofte sort (lysere hos Råge) og fjerbørsterne ved næbroden går oftest ud i et med næbbet (hos Råge danner de en bule opad). Herudover har Rågen en anden hovedfacon med et tyndere næb, en stejlere pande og en nærmest toppet isse samt tydelige ”fjerbukser”.
Ravn – der dog er noget større med kraftigere næb (hvilket giver en helt anden hovedprofil), længere, kileformet hale og tydeligere fingre. Kaldene afviger.
Allike - men denne bør kunne udelukkes pga. dens ringere størrelse.
Biologi: Samme forhold som hos Gråkrage.
Krager kan opnå en høj alder. Den længstlevende af de danskmærkede krager blev 17 år og 8 mdr. Fuglen blev ringmærket på Saltholm i maj 1959 og fundet død samme sted i april 1976.
Sortkrage er ligesom Gråkrage meget alsidig i sit fødevalg. Den æder orme, insekter, mindre hvirveldyr, ådsler, frø og affald. Kragen æder også fugleæg og fugleunger, også fra artsfæller.
Levested: Levevis er som hos Gråkrage.
Udbredelse: Sortkrage yngler i Danmark almindeligst i Sønderjylland mod nord til en linje mellem Ringkøbing Fjord og Kolding. Enkelte forekomster er også kendt nord for denne linje, ligesom Sortkragen forekommer på Øerne – især de sydfynske øer og Lolland-Falster. Denne zone har bevæget sig mod nord fra det sydligste Sønderjylland siden begyndelsen af 1900-tallet. Mens der er 100.000-200.000 par Gråkrager i Danmark, så er der højst 3.000-4.000 par Sortkrager.
Sortkrage forekommer i Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Spanien og Portugal.
Det antages at stamformen til arterne Sortkrage og Gråkrage blev isoleret i tre adskilte bestande under istiden – i Spanien-Portugal, på Balkan og i det østlige Asien. Efter at isen trak sig tilbage, har de to former mødt hinanden igen. De østlige og vestlige bestande forblev sorte lige som de fleste andre kragearter, mens den midterste bestand udviklede Gråkragens karakteristiske farvetegning.
Hvornår ses den? I vinterhalvåret samles krager, råger og alliker fra et større opland til kollektiv overnatning på traditionelle overnatningspladser, der bruges år efter år. En enkelt overnatningsplads kan rumme flere tusinde fugle, og den er gerne beliggende i en fredelig skov eller lund med høje, ældre løvtræer.
Status: Arten er almindelig i Danmark
Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen
