Mårhund
Hvorfor uønsket:Mårhunden er et alsidig og effektivt rovdyr, der ligesom minken og vaskebjørnen, kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med en lignende levevis f.eks. ræv og grævling. Den vil ligeledes kunne udgøre en trussel mod fugle og små pattedyr, da disse ikke er vænnet til dette rovdyr.
Mårhunden kan være bærer af rabies, men også af den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker. Ydermere er der risiko for spredning af parasitter til hjemmehørende vildt.
Status for bekæmpelse: Mårhunde er kun fundet sporadisk i Danmark, men etableres først en fast bestand vil de formentlig være svære at komme af med igen. Jægere opfordres derfor til at være opmærksomme på arten og regulere den, således at den ikke etablerer sig.
Kendetegn: Mårhundens krop måler 50-80 cm, halen ca 18 cm og højden over skulderen er ca 20 cm. Den vejer op til 10 kg.
Pelsens farve varierer i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Hals, bryst, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Pelsen er kraftig, særligt om vinteren og halen er stor og busket. Den sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, samt den hvide snude kan få mårhunden til at ligne en vaskebjørn.
Forveksling: Mårhunde kan ligne vaskebjørne, da begge arter har sort ansigtsmaske, lys snude og nogenlunde samme størrelse, men arterne kan kendes fra hinanden på halen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden samt siderne. Vaskebjørnens hale derimod er stribet med 5-7 sorte ringe.
Levested: Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige habitater, også kulturlandskabet. Typisk foretrækkes dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med en rig undervegetation.
Mårhunde lever og jager i par eller små familiegrupper. Mårhunde går i hi om vinteren i par. Parring sker om foråret fra februar til april og et kuld på typisk 5-7 unger fødes i april til juni. Både hannen og hunnen deltager i plejen af ungerne. Efter ca. 4 måneder begynder ungerne at lære at jage ved at iagttage forældrene og kort efter kan de klare sig selv. Dog bliver de til tider sammen med forældrene og jager sammen med disse indtil efteråret. Ungerne bliver kønsmodne efter 9-11 måneder.
Udbredelse: Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig gennem Østeuropa til Tyskland, sydpå til de nordlige dele af Østrig og Ungarn, samt nordpå til de Baltiske lande, hele Finland samt de nordlige dele af Sverige og Norge.
I Danmark er der tidligere gjort sporadiske fund af mårhund i Jylland og på Fyn og Sjælland, som alle menes at være undslupne eller udsatte dyr. I senere år er den kun registret med sikkerhed i Jylland og der kan både være tale om efterkommere af tidligere undslupne dyr og om dyr indvandret fra Tyskland, hvor den for øjeblikket spreder sig hastigt.rst en fast bestand vil de formentlig være svære at komme af med igen. Jægere opfordres derfor til at være opmærksomme på arten og regulere den, således at den ikke etablerer sig.
Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen
