Hvinand

Kendetegn: Hvinanden er en dykand med en længde på 40-48 cm og et vingefang 65-75 cm. Den har en kort hals med et stort rundt hoved med toppet isse. Øjnene er gule. Vingespejlet er hvidt og undervingerne mørke. Hannen har sort hoved med et grønt skær og med en tydelig hvid plet mellem næb og øje. Kroppen er hvid med sorte områder på ryg og gump. Har desuden sorte linier der hænger ned over skuldrene. Hunnen har brunt hoved og mørk ryg. Halskrave og bug er hvide, mens bug og flanker er grålige. Juvenile ligner hunnen. Hvinanden har navn efter den hvinende lyd der frembringes af vingerne under flugten.

Biologi: Hannen kurtiserer hunnen i marts-april ved at kaste hovedet bagud og strække halsen mens næbbet løftes i vejret. Sprøjter ofte med vand i denne sammenhæng. Reden placeres i hule træer ved søer og vandløb. Tager gerne sortspættens redehuller og yngler også gerne i redekasser. Når ællingerne er klækket springer de selv de flere meter ned på jorden, hvorefter hunnen leder dem til nærmeste sø eller å. Hvinanden lever af småfisk, insekter, snegle o.l.

Levested: Hvinand yngler hovedsageligt ved klare søer og vandløb, men også ved kysten. Uden for yngletiden ses hvinanden især ved kysterne, i søer og i laguner.

Udbredelse: De danske ynglefugle findes i Nordsjælland. Om vinteren og i træktiden ses hvinanden i hele landet.

Hvornår ses den? Hvinanden kan ses hele året i danmark. Men da den er er sjælden som dansk ynglefugl (ca. 60 par), er det om vinteren og under trækket efterår og forår den er talrig. Ca. 100.000 fugle, en tredjedel af hele bestanden.

Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen