Havlit

Kendetegn: Havlit har en længde på 39-47 cm (hertil hannens haleforlængelse 10-15 cm), og et vingefang 65-82 cm. Det er en lille, elegant dykand med kort næb og med meget varierende kontraster fra sortbrunt til hvidt, men altid med ensfarvede mørke vinger på både over- og underside. Set på stor afstand i lav flugt over havet kan den måske give et lomvieagtigt indtryk. Bl.a. vingeslagene er dog dybere og fladere, og flokkene har en broget sammensætning og noget urolig flugt. Lander ved pludseligt kast mod overfladen.

Han har LANGE MIDTERSTE HALEFJER. Dragtskifte kompliceret. Om vinteren HVID MED SORT BRYST og bånd omkring forryggen, og gråt/sort felt på hovedsiderne. I efterårsdragten (sept.-med. okt.) er fuglen meget lys. Hoved, hals og de fleste skulderfjer hvide. Har mørk, gråmeleret plet på hovedsiden. Næb lyserødt med sort rand. Om sommeren er den sortbrun med gråhvidt felt rundt om øjet, gulbrune kanter på de forlængede rygfjer og hvid bug. Fælder sidst i yngletiden til eklipsedragt (juli-sept.)som er en kontrastløs udgave af yngledragten. Nye skulderfjer er kortere og mattere farvet. Næb lyserødt med sort felt, ofte mørkt om sommeren.

Hun har gråbrun til gulbrun ryg, hvid underside med svagt gråtonet bryst og LYST HOVED MED MØRK ISSE, ØREPLET OG HVIDLIGT ØJENFELT.

1. vinter, han: De unge fugle ligner meget adult hun, men bemærk f.eks. her, at hannens lyserøde parti på næbbet allerede er udviklet. I februar er det almindeligt at de har fået lidt forlængede halefjer, forlængede hvid-grå skulderfjer samt en lidt hvidmeleret brystplade.

I alle dragter bemærkes dog lys bugside og som nævnt mørke vinger.

Havlitten har som den eneste and 3 årlige dragter. Hannens vinterpragtdragt bæres fra oktober til april. Herefter har hannerne en mørk ynglepragtdragt, hvor kun kinder og kropssider er hvide, og endelig fælder de til en uanselig camouflagedragt i løbet af juli. Denne bæres under svingfjerfældningen i juli-august, hvor fuglene ikke kan flyve.

Navnet henviser ikke til stemmen, som mange tror, men det er derimod afledt af gammelnordisk, hvor h betyder høj, og vellit betyder halen et sikkert kendetegn er netop hannens lange halefjer.

Ses oftest i småflokke på 5-10 fugle, i livlig aktivitet. Gruppen dykker ivrigt. Ligger dybt i vandet- hannens lange hale hvirvler op ved rykvind

Foretrækker ret dybt vand. Ved lavvandede kyster vil den derfor befinde sig et stykke til havs og være vanskelig at se fra kysten. Den er imidlertid livlig og rastløs og vil jævnligt flyve til et andet opholdssted, typisk lavt over vandet med hurtige vingeslag i uordnet flok og med kast fra side til side.

Stemme: Snakkesalig. Hannen udstøder et melodisk jodlende ah-av-avli under det vinterlige parringsspil, hunnen har en gøende stemme. Korsang fra fjerne flokke lyder smukt som sækkepibekoncerter.

Forveksling: Havlit er den eneste and (bortset fra Sortand) med ensfarvede, mørke vingeoversider.

Biologi: Havlit yngler første gang knap 2 år gammel. Den lever i sæsonægteskab. Hannerne er meget aggressive, så parrene optræder normalt spredt i terrænet, men dannelse af løse kolonier forekommer også. Reden placeres på jorden, ofte ret frit i lav vegetation. De (normalt) 6-9 æg lægges i juni og udruges af hunnen på 24-29 dage. Ungerne er selvstændige i en alder af 35-40 dage.

Anden fouragerer ved at dykke - fortrinsvis på dybder af 3-10 m, eller dybere. Lever i vinterkvarteret næsten udelukkende af dyriske emner, specielt muslinger, snegle og krebsdyr.

Levested: Havlitterne er almindelige vintergæster i danske farvande. De kan iagttages stort set overalt langs vore kyster, men optræder hyppigst i Østersøen. Fuglen er således klart talrigste dykand ved Bornholm i vintertiden og ses også i stort tal langs østkysten af Falster, Møn og Sydsjælland, omkring Ærø og ved sydkysten af Als. I disse områder er observationer af flokke på over 250 fugle almindelige.

Havlitten forekommer derimod kun fåtalligt langs kysten af Nordjylland samt langs den jyske vestkyst (Vadehavet undtaget).

Udbredelse: Havlitten er en af verdens talrigste andefugle. Den yngler i arktiske områder på hele den nordlige halvkugle, både langs ishavenes kyster og især ved søer og elve inde i land.

I Fennoskandinavien yngler den i Laplands fjelde. Den yngler også fåtalligt i Østersøens skærgårde, men bestanden i Skandinavien synes at være gået meget tilbage gennem 1900-tallet.

Hvornår ses den? Havlitten ankommer til de danske kyster meget sent om efteråret, og først hen imod årsskiftet er de almindelige. Antallet kulminerer i januar. Der er flest i isvintre, hvor fuglene fordrives fra vinterkvarterer længere mod øst. I marts-april samles havlitterne i store flokke i vore sydlige farvande. Fra midten af april går et massivt træk af havlitter nordover gennem Østersøen, og i maj har man i både Estland og Finland observeret hundrede tusinder af fugle flyve mod ynglepladserne på den nordrussiske og sibiriske tundra. Et imponerende skue kan således ses i Finske Bugt, hvor forårstrækket, især på lune majaftener med medvind, kan opbyde over 100.000 passerende fugle på få timer.

Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen