Fløjlsand
Kendetegn: Fløjlsand har en længde på 51-58 cm og et vingefang på 79-97 cm. Den er større end Sortand, men knap så stor som Ederfugl. Det er en mørk dykand med flad pande og ret kraftigt, trekantet næb med let opadbøjet spids og overkant. Kendes i flugten som er tungere og mere ederfugleagtig end Sortand - på det store, hvide vingespejl. Flugtsilhuetten er mere langstrakt end Sortands med ret jævn overgang mellem hoved og hals samt fladere bug. Vinger brede, men armen virker mod lys baggrund smal pga. de hvide armsvingfjer. På svømmende fugle i alle dragter er det hvide felt for det mest synligt, men kan periodevis være dækket af skulderfjerene.
Generelt i mindre, løsere flokke end Sortand. Holder til på forholdsvis lavt vand ret langt fra kysten (som Sortand, og ofte i flokke med denne), således at den tit slet ikke ses fra kysten. Man får derfor ikke det rette indtryk af fuglens almindelighed i (visse) danske farvande. Vinteren igennem ligger mellem 10.000 og 120.000 fløjlsænder hos os.
Ses desuden ret ofte på direkte træk typisk lavt over vandet i mindre flokke (op til 20), enten på linie eller i en kompakt flok.
Adult han - er glinsende sort med en lille, hvid plet under det gråhvide øje. Næbbet har gule og orange felter som ses selv på lang afstand, og benene er rødlige.
Adult hun - er mørkebrun med lysere underside og to diffuse, hvide pletter på siden af hovedet (ved næbbasis og bagest på kinden).
Juvenil - ligner hun, men har lysere underside og tydeligere lyse pletter på hovedet; allerede i løbet af 1. vinter anes hannens sorte dragt og gule næbtegning dog. Bemærk, at spejlet evt. er helt skjult.
Stemme: Hannen udstøder under spillet et fløjtende whu-er, hunnen et rullende arr-ha.
Variation: Østlig Fløjlsand (M. f. deglanti) (Østasien; strejfgæst Island og Finland) han har rødere næb og længere hvidt bueformet felt bag øjet. Flanker brune.
Forveksling: Fløjlsand kan især forveksles med Sortand og Bjergand, men også Tejst og brilleand.
Bjergand, adult hun, har tilsvarende lyse pletter på hovedsiden som adult hun af Fløjlsand. Men Fløjlsands hvide vingespejl vil oftest være synligt, og den særlige næbform kan ses på nært hold.
Brilleand (M. perspicillata) er sammen med Sortand nært beslægtet med Fløjlsand - yngler i Canada og Alaska og overvintrer langs Nordamerikas øst- og vestkyst, er meget fåtallig vintergæst i Vesteuropa og træffes i få eksemplarer hvert år i Danmark. Adult han er sort med hvid isseplet og større hvid nakkeplet.
Biologi: Fløjlsand yngler første gang 2 (evt. 3) år gammel. Den lever i sæsonægteskab. Hannen forlader hunnen umiddelbart efter æglægningen og flyver til fældekvarteret. De kystrugende fugle yngler ofte i mågekolonier. Reden anbringes gerne nær vand skjult i tæt vegetation. De (normalt) 7-9 æg lægges engang i juni eller i starten af juli og udruges af hunnen på 37-38 dage. Ungerne er flyvefærdige 50-55 dage gamle, men de forlades ofte af hunnen, allerede når de er 30-40 dage.
Fanger sin føde ved dykning, normalt på 2-5 meter vand, men kan dykke væsentligt dybere. Lever i yngletiden hovedsageligt af ferskvandstanglopper. Tager herudover muslinger og snegle
Yngler ca. en måned senere end Ederfugl.
Levested: Fløjlsand yngler ikke i Danmark, men er en talrig og udbredt gæst i vore farvande. Især den sydvestlige del af Kattegat, med Sejerøbugten og farvandet vest for Samsø som de centrale, samt havet nær kysten fra Djursland til Limfjorden og området syd for Læsø.
Udbredelse: Fløjlsand yngler i Sverige, Norge og Finland i Europa, og desuden i Estland samt i Kaukasusområdet. Videre østpå går yngleområdet i et bælte gennem Rusland og det nordlige Nordamerika.
Arten yngler gerne ved mindre søer i den øverste del af nåleskovsbæltet samt i birkezonen, i Sverige tillige langs kyster med klart, åbent vand bl.a. i den ydre del af Østersøens skærgård. Den svenske bestand er beregnet til ca. 11.500 par (2006).
Hovedparten af Europas fløjlsænder overvintrer i Østersøen. Ved optælling fra fly og skib i 1993 blev der optalt næsten en million fugle fire gange så mange som den tidligere bestandsvurdering. Langt de fleste lå i Rigabugten mellem Estland og Letland, i Pommernbugten mellem Tyskland og Polen samt i den danske del af Kattegat. Fløjlsænderne lå oftest meget langt fra land i områder, der ikke tidligere havde været dækket af fugletællinger.
Hvornår ses den? Fra sidst i juni samles store mængder af fældende hanner i Kattegat og Limfjorden. Hunnerne fælder mere spredt i danske farvande og ankommer midt i juli.
Det egentlige efterårstræk afvikles i tiden september til først i december. Afrejsen mod ynglepladserne sker april til midt i maj, men fløjlsænder kan også ses oversomrende.
Kilde:
Fugle og natur
Naturstyrelsen
